Refusionspolitik

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret efter den danske forbrugeraftalelov. Fristen løber fra den dag, du modtager varen.

Vil du fortryde dit køb, skal du give os besked inden fristens udløb ved at skrive til os via kontaktformularen på siden Kontakt. Skriv dit navn og ordrenummer. Du kan bruge standardfortrydelsesformularen nedenfor, men det er ikke et krav. Du får derefter returadressen tilsendt. Returadressen vises ikke i butikken, og du skal ikke sende breve med posten.

Varen skal sendes retur senest 14 dage efter, at du har givet besked om, at du fortryder. Du betaler selv returfragten.

Vi tilbagebetaler det beløb, du har betalt, inkl. de oprindelige leveringsomkostninger, senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om, at du fortryder. Vi kan dog tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen retur. Pengene tilbagebetales med samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet.

Du hæfter for en eventuel værdiforringelse af varen, hvis den er blevet håndteret mere, end hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion.

Reklamationsret

Du har 24 måneders reklamationsret efter købeloven. Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede, da du modtog varen. Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter at du har opdaget manglen – reklamerer du inden for 2 måneder, er det altid rettidigt.

Vil du reklamere, skal du skrive til os via kontaktformularen på siden Kontakt med dit ordrenummer, en beskrivelse af fejlen og gerne et billede. Du får derefter returadressen tilsendt, hvis varen skal sendes retur. Ved en berettiget reklamation dækker vi rimelige returomkostninger.

Vores produkter er 3D-printede. Små forskelle i overfladen er derfor normale og ikke en fejl eller mangel.

Klagemulighed

Hvis vi ikke kan blive enige, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Klagen oprettes via klageportalen på naevneneshus.dk. EU's online klageportal (ODR) er lukket pr. 20. juli 2025 og kan ikke længere bruges.

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og sendes kun, hvis du ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende. Kopiér teksten ind i kontaktformularen.)

Til: LK3D, Steffen Pedersen, Lundevej 59, 4400 Kalundborg – sendes via kontaktformularen på lk3d.dk

Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købeaftale om følgende varer:
Bestilt den (*) / modtaget den (*):
Ordrenummer:
Forbrugerens/forbrugernes navn:
Forbrugerens/forbrugernes adresse:
Dato:

(*) Det ikke relevante slettes.